FDM Billån regneeksempler

5 gode råd om FDM billån

Mange forbrugere har vanskeligt ved at gennemskue lånemarkedet, og det gælder naturligvis også billån. FDM har derfor samlet 5 gode råd omkring optagelse af billån. 

  1. Fokus på ÅOP:
    Mange forbrugere har vanskeligt ved at gennemskue prisen på et billån. Ud over renten består omkostningerne af etableringsomkostninger, tinglysningsomkostninger og evt. løbende gebyrer. Alle låneomkostningerne er sammenfattet i et begreb: ÅOP. Det er en forkortelse for Årlig Omkostning i Procent, som er kiloprisen på penge. Du skal være opmærksom på, at du kan trække renter fra i skat, mens det som hovedregel ikke kan lade sig gøre for etableringsomkostningerne. FDM billån er gennemskueligt, da prisen er ens for alle medlemmer.
     
  2. Renten:
    Du kan vælge billån med enten fast eller variabel rente. Fast rente koster lige nu lidt ekstra om måneden, men giver til gengæld budgetsikkerhed i hele låneperioden. Med variabel rente kan du udnytte det lave renteniveau i dag og den nærmeste fremtid.
     
  3. Udbetaling:
    FDM billån er betinget af, at du lægger minimum 20 pct. i udbetaling. Andre finansieringsselskaber tilbyder også billån uden udbetaling, men typisk med en højere rente. Det betyder også, at du i længere tid har en bil, som er mindre værd end restgælden. Der kan være problematisk, hvis du skal sælge bilen før tid.
     
  4. Indfrielse af dit billån:
    De fleste indfrier deres billån før tid, fordi de har behov for eller blot ønsker en ny bil. Her skal du være opmærksom på, at du altid skal betale alle etableringsomkostningerne, som er en del af restgælden. Du sparer til gengæld de fremtidige renter, hvis du opsiger lånet før tid. Det er gratis at opsige et FDM billån.
     
  5. Ekstraordinære afdrag:
    Mange låneudbydere tager et gebyr, for ekstraordinære indbetalinger på etablerede lån. Der er ikke noget gebyr for at indbetale ekstra på dit FDM billån, det er gratis

Beregn billån og ansøg online

Supplerende oplysninger og forudsætninger for FDM billån

  • FDM billån afdrages som annuitetslån
  • Der forudsættes tinglyst ejerpantebrev i bilen på 90% af lånebeløbet
  • FDM billån forudsætter medlemskab af FDM
  • Etablering af FDM billån forudsætter ansvars- og kaskoforsikring af bilen


Forbruger- og købsinformation

FDM er alene formidler af samarbejdet omkring billån gennem Lån & Spar bank. Du indgår låneaftalen direkte med Lån & Spar bank. Alle oplysninger og priser stammer fra Lån & Spar bank. Ved spørgsmål til billån eller ved klager kontaktes Lån & Spar bank på tlf. 33 78 19 09 eller på mail fdm@lsb.dk. Du skal være medlem af FDM for at optage et FDM billån. Er du endnu ikke medlem kan du melde dig ind ved accept af lånetilbuddet fra Lån & Spar bank. Et FDM medlemskab koster 640 kr. om året (pris 2016). Lån & Spar tilbyder ikke billån hvor der handles privat til nye kunder, dette tilbydes kun til eksisterende kunder.