Spørgsmål og svar om FDM billån

Skal bilen kaskoforsikres?

Ja bilen skal til enhver tid kaskoforsikres.

Kan jeg indfri mit billån før tid?

Du kan til enhver tid indfri dit billån før tid. For at indfri dit billån skal du kontakte Lån & Spar Bank.

Det koster ikke noget at indfri dit variabelt forrentede lån. Indfrielse af fastforrentet lån samt ekstraordinære ydelser modtages til kurs 101

Kan jeg ansøge om lån til en bil hvor handlen foregår privat?

Lån & Spar tilbyder ikke billån hvor der handles privat til nye kunder, dette tilbydes kun til eksisterende kunder.

Hvornår får jeg svar på min ansøgning?

Du får svar på din ansøgning inden for 24 timer i hverdagene. Ansøger du i weekenden, kan du forvente svar i løbet af mandagen.

Hvordan skal jeg forholde mig ved et afslag?

Hvis du får et afslag på din ansøgning, om et FDM billån, vil du fra Lån & Spar modtage en begrundelse for afslaget. Der kan være flere forhold, der gør sig gældende i forhold til et afslag. En ansat fra Lån & Spar vil ringe dig op, og give dig begrundelsen for afslaget.

Hvordan sammenlignes billån?

Alle banker og finansieringsselskaber er underlagt de samme regler ved beregning af ÅOP. Det eneste tal der gør lån og kreditter sammenlignelige er lånets eller kredittens ÅOP før skat. I ÅOP alle omkostninger indregnet ved oprettelsen af lånet, og ÅOP tager hensyn til, hvornår renter og afdrag mm. skal betales. Jo lavere ÅOP et lån eller kredit har, jo billigere lån. 

Hvordan bliver man kreditgodkendt?

Lån & Spar foretager en kreditvurdering ud fra dine økonomiske forhold, herunder om du er registreret i RKI.

Hvordan betales ydelsen på lånet?

Ydelsen opkræves månedligt, og ved første opkrævning modtages et girokort til betaling af ydelsen. Du skal tilmelde betalingen til betalingsservice (NETS). Ydelsen opkræves herefter automatisk hver måned. Tilmeldingen kan foretages via Netbank eller hos Lån & Spar Bank.

Hvor stor skal udbetalingen være?

Udbetalingen skal være på minimum 20 % af bilens samlede pris, inklusive leveringsomkostninger. Skal du låne kr. 150.000, skal din udbetaling være på kr. 30.000, dog er minimums lånebeløbet kr. 50.000.

Hvor ser jeg, hvad min renteudgift for sidste år var?

Lån & Spar Bank indberetter automatisk, dine renteudgifter til SKAT. Du kan finde oplysningerne i den personlige skattemappe, eller kontakte Lån & Spar direkte.

Hvilke biler kan finansieres med et FDM billån?

FDM billån finansieres igennem Lån & Spar Bank. Det er muligt at få finansieret både brugte og nye biler. Ved køb af ny bil er lånets maksimale løbetid 10 år. Ved køb af brugt bil, trækkes bilens alder fra lånets maksimale løbetid. Er bilen 5 år gammel, kan lånet maksimalt løbe 5 år. Bemærk at ved finansiering af gulplade biler til privat brug, skal der lægges en udbetaling på 35%.

Hvilke biler finansieres ikke?

Det er ikke muligt at få finansieret specialbiler, herunder taxaer, invalidebiler, ombyggede biler, veteranbiler samt lignede biltyper. Gulplade biler til erhverv finansieres ligeledes ikke.

Hvem kan være debitor på billånet?

Det er udelukkende privatpersoner, der kan optage FDM billån, og det er en forudsætning, at debitor er medlem af FDM ved låneoptagelsen, samt i hele lånets løbetid, for at.

Hvem kan få et FDM billån eller bilkøbsbevis?

For at få et FDM billån kræves det, at du skal være FDM medlem. Et medlemskab dækker hele hustanden*.  Er du ikke medlem, kan du hurtigt og nemt blive oprettet på www.fdm.dk/bliv-medlem eller ringe til os på tlf. nr. 70 13 30 40, man – tors. 9-17, fre. 9-16. Et medlemskab af FDM koster 640 kr. om året.

Hvad sker der med mit FDM billån hvis jeg melder mig ud af FDM?

Hvis du melder dig ud af FDM, beholder du dit billån via Lån & Spar. Men du har ikke længere adgang medlemsrenten eller øvrige FDM fordele. Dit lån konverteres til bankens almindelige kundevilkår. Det kan derfor bedst svarer sig for dig, at forblive medlem af FDM. Lån & Spar er ansvarlig for konverteringen af dit FDM billån til Lån & Spar Billån, såfremt du melder dig ud.

Hvad skal jeg have klar ved ansøgning om FDM billån?

  • FDM- medlemsnummer – hvis du allerede er FDM- medlem
  • Bilens pris uden ekstra udstyr
  • Prisen for ekstraudstyr
  • Bilens årgang
  • Egen udbetaling, dog minimum 20 % af bilens totale pris
  • Årsopgørelse fra SKAT samt seneste lønseddel

Hvad er variabel rente?

Den variable rente ændringer sig i takt med den generelle markedsrente. Renten kan både stige og falde i et låns løbetid.

Hvad er pålydende rente?

Den rente lånet udbydes til. 

Hvad er hovedstolen?

Det samlede kreditbeløb dækker over selve lånet samt alle etableringsomkostninger, til såvel staten som Lån & Spar Bank. 

Hvad er fast rente?

Den faste rente ændres ikke i lånets løbetid og er fastsat ved låneoptagelsen.

Hvad er debitorrente?

Debitorrenten er det samme som effektiv rente. Den viser lånets årlige rente inklusive renters rente og varierer efter, hvor ofte der er rentetilskrivning på lånet.

Hvad er ÅOP?

ÅOP’en er de årlige omkostninger i procent. I ÅOP er indregnet alle omkostninger, der skal betales i forbindelse med lånet. Disse omkostninger er etableringsomkostninger, renter og afdrag. ÅOP’en er altid højere end debitorrenten.

Er det muligt at indbetale ekstra på mit billån?

Det er muligt at indbetale ekstra på dit billån. Du skal kontakte Lån & Spar Bank vedr. proceduren for dette.